Top 5 ikke-så-indlysende social media marketing fejl, du skal undgå

Del gerne

Social Media marketing lavet rigtigt kan vinde dig kunder for livet. Er det lavet forkert, kan det koste dig forretning.

Før du læser dette, så sørg for at du ikke laver nogle af de klassiske social media fejl som at have en privat profil eller stadig anvende en personlig konto, hvor du skal bruge en forretningskonto.

OK – nu når det er ude af verden, lad os se på nogle af de ikke så kendte fejl, som mange brands og virksomheder laver på de sociale medier. Laver du også disse fejl?

1. Laver opslag bare for at lave opslag

Det er meningen, at de sociale medier skal være en løbende og engagerende konversation, så hvis du ikke har noget vigtigt at sige – så lad være. Punktum! Dårligt indhold føles falsk og u-autentisk. Med den mængde af indhold, der bliver produceret for øjeblikket, bliver brugerne bedre og bedre til at gennemskue dårligt indhold og sortere det fra.

Plus at lave opslag bare for opslagets skyld kan have den modsatte effekt af hvad du håber på. Du ødelægger dit brand og får lavere engagementsrater, når du laver dårligt indhold. Hvis brugerne ikke interagerer med dit indhold, stopper Instagram med at vise det til dem.

Så hav en mening med al indhold du opretter og lav opslag efter en vel gennemtænkt plan. Planlæg et stykke ud i fremtiden, så du ikke skal ”finde på” hver dag. Lav en indholdskalender og vær kritisk over hver enkelt opslag inden du klikker på ”del”.

2. Følger rigidt din egen agenda

Det er nemt at følge det råd, jeg gav ovenfor og så gå 110% ind i det. Det har jeg selv gjort og mange andre gør det også.

Er du en af dem, som bruger ordsprog og citater på hver tredje Instagram opslag, så det ser pænt og nydeligt ud på din profil? Ved du at lige præcis disse opslag ikke har det største engagement.

Det er et perfekt eksempel på hvad jeg mener med at gå 110% ind i sin social media strategi. Jeg har set mange, der helt rigidt bliver ved en idé, selv om de kan se, at den ikke giver resultater og ikke engagerer målgruppen. De holder sig til planen.

Der er to årsager til, at det er en kæmpe fejl. For det første kan det gå ud over din kreativitet. Hvis du holder dig 100% til planen får du ikke oprettet opslag, der passer ind i dagen og det aktuelle. For det andet lægger du ikke mærke til hvad der virkeligt betyder noget – din målgruppe. Tag beslutninger baseret på dine resultater og test løbende nye og anderledes måder at engagere din målgruppe på, så de ikke keder sig og falder fra.

Så fokuser på hvad der betyder noget for din målgruppe, ikke dig. Test, mål, lær, gentag.

3. For meget produktsalg, for lidt social media marketing

Det er ikke altid din målgruppe ved hvad de vil have. Og det kan være, at de er vilde med dit produkt eller service. Men du jager dem væk, hvis du hele tiden forsøger at sælge det til dem.

Jeg kan godt lide den måde Gary Vaynerchuk taler om dette. Han siger ”Jab, jab, jab, right hook” som i en boksekamp. Det første er at opbygge en relation til din målgruppe. Hvordan gør du det? Som i andre forhold starter du med at skabe tillid.

Der er to måder, du kan skabe tillid med din målgruppe. Først skal du lade dem komme ind. Lad dem se den rigtige, menneskelige del af dit brand. Vær transparent og del dit rå og autentiske jeg med dem. Det skaber forbindelse og forbindelse skaber tillid.

For det andet skal du give først uden forventninger. Før du overhovedet tænker på at spørge efter noget fra dem, skal du fokusere på hvad du kan give til dem og så bare giv, giv, giv. Et godt spørgsmål om hvorvidt du skaber værdi eller ej vil være; vil de betale for det jeg giver dem gratis? Hvis svaret er ja, er du på rette spor.

Fordelingen mellem salg og værdifuldt indhold bør være omkring 1:4, så for hver fjerde opslag med værdifuldt indhold kan du lave et opslag, hvor du forsøger at sælge noget.

4. Mangel på brand genkendelighed

Hvad er essensen af dit brand? Skinner det igennem på dit indhold? Er der konsistens i alt dit indhold. Hvis du vil opbygge og opretholde et værdifuldt brand, skal du fokusere på brand genkendelighed.

Lad mig være helt klar. Konsistens betyder ikke monotont. Du skal ikke lave det samme opslag igen og igen. Det er vigtigt at have variation og teste forskellige formater. Men det hele skal være genkendeligt med hensyn til din mission, tone og udtryk (fonte, farver etc.).

Lav ikke den store fejl at kopiere formatet og stilen fra andre brands. Hvis du ikke ejer og udtrykker dit eget brands essens i alle opslag du laver, så udhuler du dig selv og dit brand.

Konsistens betyder også at lave oplag med jævne mellemrum og leve op til det, du lover. Hvis du siger, at der vil være en ny IGTV episode hver uge, så gælder det om at levere på det du lover.

Så vær konsistent i din markedsføring på de sociale medier, da det skaber stærke og bæredygtige brands.

5. Bruger LinkTree som dit Instagram bio link

Der er kun et link i din bio på Instagram og så bruger du LinkTree. Hvorfor? Her kan du læse hvorfor det er en fejl at anvende LinkTree:

  • Du er afhængig af en tredjeparts-app og har absolut ingen kontrol. Hvis den går ned, går du også ned.
  • Du ofrer din branding, da du skal operere inden for deres temaer og funktioner. Husk at vi talte om dit brand tidligere. Jeg er ked af at sige det, men din LinkTree side ligner alle andres.
  • Der er ingen analytics i den gratis version og kun meget lidt i den betalte. Og dine data tilhører dem.
  • Den er ikke optimeret for konvertering. Det er bare en række knapper med tekst oven på hinanden.

Så hvad skal du bruge i stedet?

Din hjemmeside! Der er absolut ingen grund til at din forside på din website ikke kan dirigere dine brugere derhen, hvor du vil have dem. Hvis den ikke er sat op til det, så fiks det nu!

Det var fem fejl, du ikke bør lave i din social media marketing. Har du andre er du velkommen til at kommentere nedenfor.