9 Marketingværktøjer til mindre virksomheder

Del gerne

Som lille eller mindre virksomhed er det sjældent at man har viden om alle de muligheder, der eksisterer inden for digital markedsføring. Det gælder også relevante marketingværktøjer, som kan medvirke til at forbedre og effektivisere markedsføringen online. Mindre virksomheder gør sjældent brug af disse og går dermed glip af de fordele, som de giver online.

I denne artikel vil jeg gå nogle af de værktøjer igennem, som selv mindre virksomheder bør installere og gøre brug af.

1. Google Analytics

Den første er måske nok en no-brainer, da rigtigt mange – for ikke at sige de fleste – websites har Google Analytics installeret. Men bliver det anvendt? Hvor mange ejere af mindre virksomheder går aktivt ind og samler data fra GA for at kunne træffe forretningsmæssige beslutninger? Det er meget få.

De fleste anvender GA til at tjekke antal besøg og andre ligegyldige nøgletal, men ikke til at måle på f.eks.:

  • Konverteringer
  • Hvilke marketingkanaler, der virker?
  • Hvilken målgruppe, der giver flest konverteringer?
  • Om SEO betaler sig?
  • Hvor mange besøg, der skal til før en konvertering?
  • Prisen pr. konvertering
  • ROI

2. Google My Business

Nu vi er ved Google, så er Google My Business vigtig for alle mindre virksomheder. Det er gratis og giver mulighed for at din virksomhed findes i Googles lokale søgninger og/eller når der søges efter dit firmanavn. Gør brug af det og udfyld optagelsen 100%.

3. Hotjar

Hotjar er et super supplement til Google Analytics, da det giver mulighed for at vise, hvordan brugerne opfører sig på din website. Du kan oprette heatmaps og optage hvordan brugerne bevæger sig med musen på en enkelt side. Desuden kan du oprette spørgsmål via små bokse for at øge brugervenligheden på siden. Hotjar er gratis såfremt du ikke har for mange sidevisninger på din website.

Det er også muligt at oprette NPS målinger via Hotjar. Det har blandt andet stresscoaching virksomheden Oceaim valgt at gøre.

4. Mailchimp

Alle virksomheder bør anvende email marketing. Og det mere end blot et nyhedsbrev, der måske aldrig eller sjældent udsendes. Email marketing skal anvendes til at varme dine leads op så de senere bliver til kunder og til at sælge til dine kunder.

Det kan gøres med en marketing funnel, hvor der sættes automatiske emails op, der sendes til alle, der tilmelder sig listen og fører dem igennem salgstragten eller kunderejsen frem mod et mål. Typisk skal man have et incentive – Lead Magnet – for at få folk til at tilmelde sig.

5. Værktøjer til Landingpages

En landingpage er ikke et værktøj men en nødvendighed hvis man annoncerer online. Det er en side, som man opbygger til ét bestemt formål og som ikke kan opfyldes af de “normale” sider på en website. Der findes to rigtig gode værktøjer til at lave landingpages; Unbounce og Leadpages. Begge værktøjer er eksterne – såkaldt Software as a Service, SaaS og har gratis versioner, så man kan teste dem.

Bruger du WordPress som CMS, så kan jeg anbefale Thrive Architect, som er et plugin, hvormed du kan opbygge dine egne landingpages uden at kunne programmere eller designe. Det er meget smart.

6. Pipedrive

Pipedrive er et CRM system, som kan holde styr på dine leads i hele salgsprocessen. Det er meget nemt at arbejde med, men har alligevel avancerede funktioner, hvis man har brug for det. Det er et meget “åbent” system og kan på en simpel måde integreres med mange marketing automation systemer (Mailchimp, Mautic) og projektstyring (Trello, Slack etc.)

Desuden kan du nemt connecte til Outlook eller Gmail.

7. Drift

Drift er en chatbot, som man nemt kan installere på sin website og som i øvrigt også har en gratis version. Via chat-boksen kan man kommunikere nemt med de besøgende i real-tid og hjælpe dem med svar på deres spørgsmål. En chatbot kan være meget effektiv.

8. Canva

Hvis du gerne vil lave professionel grafik, så er Canva et godt sted at starte. Her er masser af gode skabeloner til f.eks. din website, Facebook, Instagram og det er uhyre nemt at komme i gang. Du har også mulighed for at uploade dit logo og andre billeder, som du kan bruge i dine grafikker. Du kan også uploade dit eget farveskema som så kan anvendes overalt i Canva. Et super værktøj.

9. Zapier

Det sidste værktøj er Zapier og det værktøjet, der kan binde alle de andre værktøjer sammen. Med Zapier kan du oprette Zaps, som forbinder to eller flere værktøjer, hvis der ikke eksisterer en direkte forbindelse. Jeg har f.eks. en zap, hvor en udfyldelse af en NPS score automatisk opdateres på kunden i Pipedrive (CRM).