5 automatiske email marketing mails du skal anvende

Del gerne

Email marketing automation har flere konverteringer og højere ROI. Her er 5 nemme måder at implementere det på.

Email marketing er en af de mest effektive marketing taktikker, du kan anvende i dag og effekten stiger eksponentielt, når du automatiserer og sender målrettede mails baseret på specifikke handlinger i stedet for at gøre det manuelt.

Der er ingen, der har tid til at sende individuelle beskeder og sende dem på de rigtige tidspunkter, en ad gangen. Selv hvis du har råd til at ansætte personale eller et bureau til at gøre det, er der ikke timer i døgnet til at manuelle emails kan betale sig.

Så det er her marketing automation kommer ind i billedet.

Her får du fem email marketing mails du kan sætte op, så de automatisk sendes til dine kunder og abonnenter baseret på deres handlinger og som med garanti øger dit salg.

1. Kunde support opfølgning

Følger du op på dine kunder efter de har kommunikeret med din kundeservice? Uanset om folk kontakter din virksomhed via telefon, email eller online chat, så skal du have en opfølgningsemail, der udsendes efter kommunikationen er dokumenteret i din kundesupport.

Du kan automatisere hele denne proces, hvis du anvender et kundesupport-værktøj, som integrerer med dit marketingværktøj. Skriv en opfølgningsbesked og sæt den til at sende automatisk, når kundeservice er færdig med kommunikationen.

Denne mail kan for eksempel forklare kunden, hvor de kan få yderligere hjælp eller indeholde et lille spørgeskema om deres tilfredshed med supporten. Du kan også forsøge med en rabatkode eller et specielt tilbud på et fremtidigt køb for at konvertere kunden endnu en gang.

2. Salgs Trigger

Når nogen køber fra dig, kan dit email marketing program sættes op til automatisk at sende en mail. Denne mail skal ikke kun takke for købet, men kan også indeholde et opsalg eller et krydssalg. Du kan også inkludere en rabatkode for at øge konverteringen.

For at kunne gøre dette skal du først bestemme hvilke produkter eller services du ønsker at opsælge eller krydssælge til hvert produkt på din website. Når din automatiseret mail bliver trigget af et køb, kan du skrive:

”Da du synes godt om {købt produkt}, vil du måske også kunne lide {relateret produkt}!”

Inkluder nogle ord om, hvorfor de vil kunne lide det nye produkt og naturligvis et link til, hvor de kan købe det. Igen kan du tilføje en rabatkode, hvis du vil.

Husk at automatiske beskeder ikke kun behøver at være på fuldførte køb. De kan også sendes når en kunde går til næste trin i din salgstragt.

Det er især vigtigt for virksomheder, der sælger produkter og services med en lang salgscyklus. Målet er at flytte folk gennem din salgstragt med automatiserede mails. Overvej om du kan sende automatiske mail når folk første gang kontakter dig, når de gennemfører en telefonsamtale, får en demo, er ved at slutte en gratis prøveperiode og så videre.

3. Udfyldelse af formular

Hver gang nogen udfylder en formular på din website – om det er en kontaktformular, tilmeldingsformular, download af pdf eller andet – så bør du have en email marketing sekvens klar til dem, der sendes med det samme baseret på deres handling.

For at det skal virke skal dit formular værktøj integreres med din email marketing, så hele processen kan automatiseres og så du kan se rapporter på, hvilke formularer, der virker og hvilke, der ikke virker og skal forbedres.

4. Forladt kurv

Mails til kunder, der har forladt deres kurv, er en kritisk del af din email marketing strategi. Når nogen tager sig tid til at finde et produkt, de kan lide på din website, lægger det i kurv men så forlader din side uden at købe, så er der sikkert sket en eller anden ting, som forhindrede dem i at gennemføre transaktionen.

Du skal finde ud af, hvad den forhindring var og fjerne den af to årsager. Dels for at redde salget og dels for at andre ikke skal forlade kurven af samme årsag.

Så når nogen forlader deres kurv på din website, så skal dit email marketing værktøj med det samme og automatisk sende en mail for at spørge hvad der gik galt og forsøge at få dem tilbage for at gennemføre købet. Igen kan du tilføje en rabatkode for at øge chancen for et salg.

Dine systemer skal naturligvis kunne tracke en handling som en ”forladt kurv” og så er du naturligvis også nødt til at have email adressen på kunden.

5. Takke emails

Takke emails kan sendes til dine kunder baseret på en masse forskellige handlinger som foretaget et køb, deltaget på et webinar, skrevet en anmeldelse eller andet. Det vigtige er at dine takke-mails er autentiske og får modtageren til at føle sig værdsat.

At sig tak til dine kunder viser at dit brand er menneskeligt og hjælper med at opbygge relationer til dem. Du anerkender kunderne og hjælperne dem til at vise tillid til dit brand.

Hold mailen simpel og oprigtig, hvorved dit brand styrkes og sandsynligheden for at folk vil købe fra dig igen og fortælle andre om dig stiger betragteligt.

 

Konklusion

Email automation virker fordi det sparer en masse tid. Der er ingen tvivl om, at når du automatiserer opgaver, stiger din produktivitet og effektivitet og dine omkostninger falder.

Men du skal investere noget tid og ressourcer i at skrive de forskellige beskeder og sætte dem op i din email marketing software samt integrere det med kundeadfærd.

Det er dog al tiden værd og det vil give dig målbare resultater, der samlet forbedrer din ROI.